Det er mandag og jeg er spændt som et lille
barn!!! Jeg skal SKYDIVE i dag og det er lige efter undervisning, eller faktisk
har vi fået før fri fra undervisning så vi kan nå det til klokken 14.00.
Præcis klokken 14.00 sidder jeg ved NZone og
har ikke det fjerneste nerver på, tror muligvis ikke helt at det er gået op for
mig endnu! Vi får en masse instrukser, en masse papirer vedrørende sikkerhed og
alt det der som vi nu engang skal skrive under på før vi lovligt kan hoppe ud
af et fly. Vi se også hurtigt en bette video om hvordan det hele er, stillinger
vi skal befinde os i i luften og så videre.
Minibussen kører nu ud mod landingspladsen og
der hvor hele galskaben skal finde sted, stadig ingen nerver.
En lille halv time senere er ved STEDET! Vi,
Frede, Mehlbye, Sønderjyden, Pernille og jeg, bliver tildelt gruppetallet 28 og
venter nu bare på at vi får grønt lys til at kunne skifte tøj og møde vores
instruktør og kameramand – Vi har jo selvfølgelig alle købt en combo pakke med
både billeder og video, det skal dæleme kunne dokumenteres at man har
skydivet!!!
Endelig bliver det vores tur og vi kommer
ind, få smækre lækre suits på, briller, hjelm og bliver spændt i vores seler til
faldskærmene. Vi får lov at skrive på vores hænder eller hoveder hvis man vil
og det skal jeg da selvfølgelig. Jeg tænker længe over noget mærkelig og sjovt
og ender med Signe’s citat om Skydive (”Jeg håber altid at jeg får en stiv pik
i ryggen når jeg er oppe at skydive, men det sker bare aldrig”), så ejg skriver
da selvfølgelig på knoerne: Stiv pik i ryggen, inden i hånden skriver jeg: Ps.
Jeg er single og slutter af med pegefinger og langemand på højre som får et:
Undskyld mor. Så skulle den vidst være i hus (Putte må især være stolt) ;-)
Min instruktør kommer og overtager ham manden
der er ved at stramme mine seler. Han hedder Nick og virker umiddelbart meget
stille og rolig, ikke sådan helt vild og voldsom som de skydive instruktører
man ellers hører om, dem der bare joker med en og gør en endnu mere nervøs men
på en fed måde.
Jeg skal da lige love for at de seler bliver
strammet! Babs og nutte (babelutterne) ryger helt op under halsen, der er
cameltoe for alle pengene og det føles generelt som at have et meget mærkeligt,
men stramt, korset på. Shiiiiiiit man !!
Inden vi boarder flyet skal vi hurtigt
interviewes til vores video, nu bagefter kan jeg nærmest ikke huske hvad jeg
har sagt fordi at adrenalinen fra hoppet har fjernet det meste, men er ret sikker
på at det bare er en gang fis man får sagt ;-)
Vi smutter ind i det meget lille fly, som
ingen sæder har, man sidder bare på ’gulvet’ og med en ’plastik-dør’ som eneste
afskærmning imellem os og det frie fald, det er ret vildt! Først ind med min instruktør,
så mig og så min kamera/viedo mand og sådan sidder man ellers i klem og på to
rækker. Den første der kommer til at ryge ud er Pernille, så Sønderjyden, så
mig, så Mehlbye og så Frede.
Ja køn ser man dæleme ikke ud ;-)
Da vi endelig når 5 km’s højde, hvilket føles
som oceaner af tider senere, åbenes døren og før jeg kan nå at sige Skydive er
vi næsten ude af flyet, det går så stærkt med bare at smutte os ud af flyet det
er helt vildt !!! Jeg når hverken at få nerver på eller tænke over noget som
helst før jeg lige pludselig er i 65 sekunders frit fald fra 5 km højde – Hold
op hvor er det bare en sindssyg følelse. Selvom at man ikke kan se meget, og
mine briller hurtigt smutter af en enkelt gang, så kan man bare mærke vinden,
susenen for ørerne og hvordan man bare føler at man ligner en hund der har
stukket hovedet ud af vinduet på en kørende bil – kinderne flabrer bare i
vinden, det er også her at jeg godt kan mærke hvorfor det er at de skriver at
man ikke bør skydive med forkølelse eller influenza lignende symptomer…. Hele
mit hoved føles som en stor boble og der er blokeret adgang for mine ører, jeg
kan næsten ingenting høre, men glemmer det lidt igen indtil at jeg når jorden.
I luftenen, efter vores faldskærm er udløst,
nyder jeg bare udsigten over de smukke bjerge, det flotte landskab og den blå
himmel med let spredte hvide skyer – Det er sindsygt smukt og helt
uimodståeligt, er vild med det land her!!!
En af de vildeste oplevelser længe! Det skal
prøves igen på enten Hawaii eller Costa Rica, det er helt sikkert!
4 seje piger! Ninaa, Mehlbye, Frede og Nolle :-)
Det eneste lidt øv på denne ellers røvfede
dag er mine nu smadrede ører, men det vidste jeg jo så det må jeg tage med, det
var hele oplevelsen værd!
Godnat fra en adrenalin høj pige her i
Queenstown the Capital of Adventure!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar