mandag den 1. juni 2015

D. 27 Maj – Niagara Falls, Cliffton Hill og Hard Rock Café

Vi sover halv længe og planlægger faktisk ikke længere end at vi skal selvfølgelig ind og se vandfaldene og gå lidt i byen måske. Pigerne vil vidst gerne køre for sig selv, de smutter i hvert falde så tidligt at vi ikke kan nå at gøre os klar og tage med, så Magnus og jeg tager en bil selv ind til byen – Men det er også super hyggeligt.

Vi får parkeret bilen et lille stykke fra centrum, men så har vi også den fantastiske mulighed at se vandfaldene helt fra start ved det store vandfald ”The Horseshoe” og så gå langs vandet og hen til byen.

Det er virkelig smukt og en utrolig kraftful side at se af naturen. Vandet fosser bare ned i stride strømme og er en blanding af skummende hvid og turkisblå. Havde der ikke været skyer på himlen, men i stedet en flot blå himmel uden det mindste havde billederne været så smukke! De går stadig an, men det ville have været dream pictures (savner min spejlfleks kamera helt vildt og har flere gange villet ønske at jeg havde bragt det med på turen)!


The Horseshoe





Magnus og The Horshoe i baggrunden














Vi får som sagt klikket en masse billeder, mest mig måske ;-) Og fortsætter så op ad det der ligner byens mest menneskefyldte gade ”Cliffton Hill”. Hele gaden er fyldt med skilte, lys, figurer, animationer og lyde – Det ligner et helt tivoli og der er alverdens her. 

Velkommen til Cliffton Hill!










Der er et FunHouse, Movieland, Skywheel, Guinness World Records, Harley butik, HotDogs, Dip N’ Dots is, Caféer, Pizzariaer, 3-D biografer, spillehal og jeg ved ikke hvad ellers.
Vi køber os sådan et Fun Pas, hvor vi har 5 ting vi kan vælge at gøre/prøve, en billigere løsning end at købe alt hver for sig. Vi skal spille minigolf i sorte rum med neon farver, vi har en tur til The Skywheel, 5 gratis tokens til spillehallen (Magnus kammer helt over i den hal – Boys will be boys ;-) ), en 6D biograf experience, en tur i GhostBlaster forlystelsen og en tur på et af wax museerne. Vi når alt i dag med undtagelse af 6D filmen og Skywheel.

The Wax museum - Vi så her de ringeste voksfigurer jeg nogensinde har set, så gæt en figur ;-)































































Vi skal bruge alle vores tokens nuuuu! Wuuhuu

Vi fik sååå mange billetter at vi vandt et lille shotsglas og en hop-op-fidus…. 

Ghostblaster forlystelsen.. Vi skal nu ind at skyde uhyrer!



Neon minigolf … 





Jeg vandt!!! (næsten)… 


Vi spiser en god mættende omgang frokost på Hard Rock Café. Fed indrettet restaurant som altid! 
Hard Rock burgere når det er bedst!




Magnus giver lige en guitar solo ;-)


Efter frokost går vi i spillehallen og fyrer nogle tokens af og det er næsten ikke til at få hold i Magnus igen, han skal slæbes med derudfra - Han har nemlig set at hvis man vinder 80.000 tickets så kan man få en PlayStation 4 ;-)

Vi fortsætter fra spillehallen ned i nærmeste park for at ligge og slappe af til i aften…
Vi ville egentlig have været oppe i Skywheel om aftenen når det var blevet mørkt og de havde tændt lysene i vandfaldene, men vi orker det simpelthen ikke og det begynder også at regne.


Hjemme på hostellet spiser vi en omgang nudler og hopper så under dynen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar