Så kom vi til Tamarindo og her er næsten lige
så varmt som i Corcovado, dog er vinden lidt friskere her når den nu engang
vælger at blæse forbi !
Jeg bor denne gang sammen med Magnus, efter eget ønske selvfølgelig og så Ans og Daniel – Vi har simpelthen fået et ”Par Hus”, de andre vælger at kalde det ”Horehuset” wonder why ;-)
Det er super hyggelige huse vi bor i, hvert
hus er privateget og derfor ikke helt ens hverken indvendig eller udvendig, og
i vores er der to værelser ovenpå, det er dog bare kun det ene der er air-con i
og derfor er der cirka 40 grader i det andet værelse. Nu da det er Ans og
Daniel vi jo bor med, så skynder de sig selvfølgelig som altid hurtigt at tage
det værelse med air-con. Så Magnus og jeg vælger helt i stedet for at flytte i
stuen/køkkenet hvor der er air-con… Det er lidt træls da det er et åbent
rum/areal som begge os par jo bruger tit og lidt træls at man ikke bare kan lukke
døren til sit værelse når nu man har brug for lidt tid for sig selv… Men vi
aftaler at bytte halvvejs! Trods det hygger jeg mig fantastisk godt i Magnus
selskab og vi har det herligt sammen, alt kører som smurt og vi laver hurtigt
en aftale der hedder at jeg står for maden og han for opvasken ;-) Derudover
har jeg fundet ud af at Magnus godt kan lide at rede vores seng også, så lidt
manérer har han da med hjemmefra !!
Vi holder fælles aftensspise en af de første
dage, lørdag, bestående af fyldte pandekager
(vi er jo i et spansktalende land), nachos og kolde hjemmelavede cocktails – Vi
skal jo selvfølgelig feste efter maden!
Mandag står den på første undervisningsdag og
det samme tirsdag. Undervisningen er ikke lige mig, eller nærmere underviseren…
Vores underviser hedder Pia og hun underviser i faget Personlig Udvikling &
Kommunikation. Egentlig tror jeg at hun er skide dygtig indenfor det hun
underviser, men jeg kan hverken lide hendes personlighed eller den måde hun
underviser på, hun er bare virkelig mærkelig og ikke en jeg gider og sidde og
fortæller mine dybeste hemmeligheder.
Men det er også lige meget for på tredje
dagen er min hånd virkelig virkelig skidt og det fortsætter den med at være
hele ugen, dog en lillebitte smule bedre til weekenden, så jeg kommer slet ikke
til undervisningen.
Om fredagen skal næsten alle ud på en
katamaran med fri bar og 6-retters tapas. Jeg tager med, men sidder bare stille
i min sækkestol på dækket og nyder turen hele vejen, uden alkohol og kun på
vand og juice.
Det er stadig super hyggeligt, men alle de andre er i lidt et andet gear end mig idet de har drukket og skal hjem og i byen…
Folk er ude at bade, hopper i fra båden af både på hovedet, i salto-form og nogle rammer vidst også på maven ;-) Der bliver også snorklet en del.
Ustabil har valgt en mandig farve og den klær ham ;-)
De snorkler på jagt efter hajer … Har vores kaptajn fortalt os røverhistorier om at vi godt kan støde på ;-)
Alle dem der ville ud at bade er nu i vandet …
De resterende af os soler os på dækket :-)
Vi synger vores egen sang; Vi har i vores konkurrencegrupper fra NZ hver skrevet et vers og Budde har nu fået sat den sammen og det lyder monster sjovt !!
Det er stadig super hyggeligt, men alle de andre er i lidt et andet gear end mig idet de har drukket og skal hjem og i byen…
Stemningsmusik fremført af en kunstnerisk franskmand.
Så er der ellers serveret tapas:
Lækker salat med tofu …
"rugbrøds"-crouton med laks og creme …
Ceviche med guaca og chips …
Rød curry med rejer …
Chia kage med flødeskum, dulce de leche og jordbær …
Lidt mere stemnings musik :-)
Smuk solnedgang ud for kysten ved Tamarindo :-)
Efter sejlturen, som var helt fantastisk og maden super lækker, gør de andre sig klar til byen og jeg gør klar til en omgang banankage - jeg føler mig restløs ;-)
Banankager med chokostykker i TJEK!
Så trist så min aftensmad/natmad ud …
Ingen kommentarer:
Send en kommentar