D. 15 Feb. Glædeligt gensyn med The Worlds Capital of Adventure

Så kører Barry White bussen til Quenstown, the Capital of Adventure! Og nøøøj hvor vi glæder os - It's going to be so damn good !!!!
På turen dertil er der både Løvernes Konge (KLASSIKER)og så spiller DJ Stabil og Pernille igen lidt hjemmelavet radio - skide hygge altså - og Barry White joiner også lige med en traditionel og gammel Maori sang! Der findes ikke flinkere buschauffører altså :-) :-)

Underholdningen er der sørget for og hjulene på bussen drejer rundt, så whatch out Queenstown, here comes the danes.

Pinewood Lodge hedder stedet for de næste 3 uger, to store hytter, 15 mand og damer i hver.

Min er selvfølgelig vinderhytten dvs. Hytte R, som står for de Røvhamrendes smækre danes ;-)

De nye langtids-roomies er Rikke Mehlbye og Lea - Mehlbye er en vinder og Lea skal også nok blive spændende.
Mehlbye og jeg har dips på dobbeltsengen, så hende ligger jeg i ske med de kommende uger - Hygge mangler i hvert falde ikke på de her 5 måneder :-) :-)

Der bliver aftalt fælles (eller næsten alle mand) aftensmad i vores hytte, så vi er nogle tøser der handler ind til Deluxe pitaer - Ingen orker det vilde, så det skal bare være nemt.

Allerede her kan jeg godt fornemme at jeg selvfølgelig ender som husets madmor ;-) I hvert falde en af dem.
Udover det kører vi bare en stille og rolig aften, vi trænger jo til at få ladet batterierne op igen efter eeeeen halv dag i bussen på vores flade ;-)

Værelse 33 aka. the minions siger godnat og slukker lyset!

D. 14 Feb. Farvel Kaikoura og Hej til Lake Tekapo

Bussen kører kl. 09.00 i dag og destinationen er Lake Tekapo. 

Vores nye buschauffør hedder Barry (ikke helt Barry White, men tæt på ;-) ) og er en finurlig ældre herre med en lækker grå moustage.

Jeg starter turen med at sidde ved siden af Ida, men ender sjovt nok nede ved Magnus da hun falder i søvn J Derudover er der sat ”Grusomme Mig 2” på (godt vi gav Melbye den i fødselsdagsgave) og ellers styrer radioteamet Pernille og DJ Stabil showet med nogle gamle kærlighedssange og nogle knap så kærlige sange, nu det er Valentines Day.

Med lidt tissepauser undervejs er vi snart at finde ved Lake Tekapo og sikke et smukt syn der møder os første gang Barry runder bjerget. Det er en kæmpe sø, helt turkisblåt vand, ikke en krusning at se overhovedet og med et smukt bjerglandskab som beskyttende mur. 

Alt landskab hernede er generelt bare gudesmukt, enestående og helt fantastisk.

Sightseeing lige før vi når Lake Tekapo

Vi skal i nat bo på Lakefront Backpackers Tekapo, her bor vi 4 eller 6 på værelserne og jeg ender ud med; Emilie, Anne-Gine, Lea, Emil Stabil og Magnus. Her er der køjesenge til hele banden, super koldt og jeg mangler en brede lige der hvor min røv skal placeres i nat, så falder lidt i et hul – Lækkert!

Signe har givet os til opgave at vi skal lave mad i de grupper vi lavede aktiviteter i sidst og dvs. At min gruppe er Mikkeline, Magnus, Steffen, Maja og Cecilie. Vi beslutter os for en omgang kyllingebryst, bruchetta og frisk salat og avocado til. En nem ret, men vi tør heller ikke andet for vi aner ingenting om hvad slags køkkengrej der er at finde.

Da vi senere når til aftensmadstid er er der rigtig mange i et rigtig lille køkken, der er ikke køkkengrej eller service nok, men det er fuldstændig lige meget for Signe har været så genial at købe vino bambino til os da vi stoppede for at handle tidligere. Totalt WIN!

Vi hygger så det batter, spiser på desserttallerkner, plastikbestik og med kopper som vinglas, der er dømt campinghygge.

Efter maden er der bare hyggesnak, godt musik og folk nyder generelt bare hinandens selskab.

Mikkeline, Maja og jeg laver mad ud af de sidste ting vi har tilbage, så der er til madpakke i morgen (til dem der spiser det altså). Det er også her at jeg får et stykke brød fuldstændig galt i halsen, faktisk så galt at jeg ikke helt kan få luft og Schack må komme at hjælpe mig, jeg farer derefter ud på toilettet hvor jeg hoster så meget at jeg til sidst kaster op. Min strube er fuldstændig smadret og hammer øm efter mit lange hosteanfald og jeg tænker det ligesom er mit stikord til at smutte i seng. Så klokken 20.30 ligger jeg i min seng med en strepsils og forsøger at sove. Jeg vågner igen ved en 22-23 tiden da de andre kommer ind for at gå i seng og kan selvfølgelig ikke falde i søvn så….

Jeg putter i stedet med Magnus og falder sendt i søvn, fantastisk når nu man skal op og med bussen til klokken 08.00!

D. 13 Feb. Fredag den 13 Uhh & endnu et forsøg på at se spermhvalern+ FIFTY SHADES OF GREY

Godmorgen til de morgenfriske!! Her er klokken ikke mange, men det er poserne under øjnene til gengæld! 

Vi forsøger os endnu engang med Whale Watchers og ser om ikke der skulle dukke en bette sperm whale, eller kaskelothval som vi kalder det på dansk, op og sige Hej Hej :-)

Efter det der føles som uendeligheder, men virkelig kun er 30-45 minutter, spotter vores kære kaptajn (en rigtig indfødt maori) endelig en hval og vi forfølger den hurtigt!

Vi har simpelthen været så pokkers heldige at finde the Sperm Whale Tutu og han er lige oppe for at trække lidt luft inden han dykker ned igen. En hval kan cirka være under vandet i to timer uden at dykke op for at få luft - Og det er fordi at de "lagre" ilten i deres muskler og ikke i lungerne. Når den så kommer op for at få luft er den oppe i cirka et kvarter, så det er med at være hurtig og spotte den før den atter dykker ned igen.

Det var utrolig flot at se, især til sidst hvor den dykker ned med halen og gi'er et klask! Vi er alle glade for at Tutu ville hilse på os :-) Trods den lange ventetid…..

Vi er faktisk også skide heldige, for da vi kommer tilbage til WhaleWatcher kontoret er samtlig afgange for resten af dagen aflyst og vi blev eneste båd ude i dag.

Pernille, Emil, Magnus og jeg går efterfølgende i byen for at shoppe lidt eller i hvert falde forsøge på det, for der er sku ikke det helt store i den her lille by.

På en eller anden måde bliver vi liiidt væk fra hinanden og det ender med at jeg bare går med Pernille. Vi er inde i alle butikker i byen stort set og det eneste jeg får købt er en creme, men Pernille køber en del.

Frokosten er bare en banan og så sover jeg ellers på gulvet i fællesrummet, vi skal jo skifte hotel i dag og bare for en sølle nat.

Da klokken endelig bliver 14.00 kan vi få lov til at rykke ind på Alpine Pacific Holiday Park, her får vi (4 piger) tildelt en utrolig lille træhytte, yes yes yes !!!

Jeg sover med Pernille, Ida og Line – Skide hyggeligt!

Aftenen skal bruges på en omgang god mad for en gangs skyld og så er vi 10 der skal ind at se FIFTY SHADES of GREY JAAAAA TAAAAK!!!!

 Meget old school biograf som i kan se - Max hyggeligt!

Emilie, Maja, Mette, Mie, Cecilie, Freitag, Anne-Gine, Mikkeline, Sabrina

Filmen er næsten lige så skuffende som anmeldelserne men jeg overlever nu Mr. Grey ser så pisse godt ud ;-)

De andre derhjemme har spillet ølbowling imens og nydt støvregnen, lækkert. Desuden har Signe leget frisør og flere har været under saksen. 

Da jeg endelig er på vej under dynen ligger de andre piger der i forvejen og fryser, der er møg koldt i vores lille hytte og jeg pakker mig godt ind i to lag og dynen tæt omkring mig. Det tager ikke lang tid at mærke temperaturforskellen fra Asien og her. Men jeg tager det anyday i forhold til Vietnam og Cambodja.

Et tænderklappende godnat herfra!

D. 12 Feb. Svømme med vilde delfiner

Knaldhamrende tidligt ringer vækkeuret IGEN og vi snakker altså 04:05… Puha, øjnene er altså ikke store på det tidspunkt…..

Vi smutter fra Dusky’s kl. 04:45 og er ved Dolphin Encouters lidt før kvart over. Vi er tydeligvis de første der og der er stadig låst, dog kommer der flere en 5-10 minutter senere og vi bliver lukket ind. Nu er det bare med at finde svømmefødder, våddragt, snorkel og maske i rigtige størrelse og så skifter vi ellers. Som altid sidder det hammer stramt og man føler sig i hvert falde tømt for luft bare for at have plads til lungerne !! Men på det kommer det da. Inden vi skal med bussen ud til South Bay ser vi hurtigt en safety & informative film og så ellers afsted.

Det er en lækker mellemstor båd vi skal med og der er en lukket kabine med varme, tæpper og plads til at skifte til varmt tøj når vi engang når så langt.

Vi skal en 15 minutters tid ud langs South Bay før vi møder de første delfiner og her hopper vi i første gang, der er ikke mega mange delfiner på nuværende tidspunkt men man kan da se nogle fra båden. Jeg er en af de sidste til at hoppe i vandet og er ret nervøs for at være helt ærlig.. Solen er først på vej op, vandet er helt mørkt og jeg er ikke kæmpe fan af at hoppe i vandet ude på midt på havet. Vandet er vanvittigt koldt og jeg svømmer en del for at forsøge at få varmen, det er også her jeg kan se de første tegn på at min hånd muligvis ikke holder til en 4-5 gange delfinbesøg i vandet… Jeg er så uheldig ikke at se nogle delfiner da jeg først er kommet i vandet, det er vi et par stykker der ikke gjorde, og da jeg kommer tilbage til båden kan jeg mærke på min spasser hånd at jeg bør stoppe nu… Vandet er simpelthen for koldt, den hæver allerede og jeg har problemer med at bevæge den, så jeg siger stop til vores guides og skifter til varmt tøj igen efter at have min hånd under ”kogende” varmt vand i et par minutter.

Øv øv øv og sur røv!!! Ingen snorklen blandt vilde delfiner til mig, jeg må nøjes med at se dem fra båden af. Det er super ærgeligt, men de er stadig vildt at se fra båden og jeg har givet Lau (Anne Sofie) mit sportskamera med så hun måske er heldig at fange lidt billeder af dem og så må jeg ellers bare leve højt på det de andre fortæller.

Personalet er heldigvis vildt søde og jeg får et tæppe og en varm kakao mens jeg ser på de andre svømme rundt og sige sjove lyde for at få delfinerne til at lege med dem.

De delfiner vi svømmer med hedder Dusky Dolphines og er ikke alt for store, de er legesyge og laver tit kolbøtter over vand samt skyder vandpust op af deres lufthuller. Til sidst er vi lige midt i blandt dem og der er over 100 delfiner overalt – Det er helt vildt at være vidne til, bare over land, og landskabet er så smukt og solopgangen endnu smukkere ude på vandet !!!!

Da vi kommer tilbage er vi trætte, men sidder alligevel lidt i fællesarealet og får en kop kaffe og lidt mad inden de fleste går i bad og så i seng for at tage en lur.

Det andet hold er også først tilbage til kl. 13-14 cirka så der er ikke så mange at slås om med at sove og varmt vand. Faktisk tror jeg ikke at der er mere varmt vand tilbage til når det andet hold kommer hjem, men har langt fra ondt af dem, vi var trods alt tidligst oppe hehehe ;-)

Sove kom jeg aldrig til, endte med at ordne alt muligt praktisk i stedet for og slutte af med filmen "Brave" i fællesstuen.
Lidt efter andet hold også er vendt hjem, er vi en flok der bliver enige om at gå fælles sammen om aftensmaden i aften. Vi sal have den klassiske spaghetti kødsovs. Jeg laver mad sammen med Daniel, Line, Frede og Pernille og de andre dækker på bordet og tager opvasken efter - Smadder hyggeligt og totalt efterskole-a-like !!

Til aften går vi ned til byen og får en is eller en frappe og så hjem og hyggesnakke, lytte til musik og lige vende dagens højdepunkter fra delfinturen inden folk så småt begynder at drible ind i seng.

Magnus og jeg sidder oppe og snakker til sent og klokken har faktisk sneget sig op på halv et og vækkeuret imorgen ringer igen igen tidligt.

Så et stort godnat fra underkøjen på værelse 6 ;-)