torsdag den 12. februar 2015

D. 9 Feb. Bye Bye Cambodia - Hello New Zealand

Jeg har ligget halvvågen det meste af natten sammen med Magnus, da Sabrina har haft en slem og træls hoste og vi har generelt bare haft det alt for varmt på værelset til at kunne sove. Så det er ikke de mest udhvilede personer der stiger ud af sengen, men op skal vi for jeg skal lige nå det sidste inden vi tager afsted kl. 11:45.
Et hurtigt bad senere og jeg mødes med Pernille i receptionen, vi skal nemlig hurtigt besøge markedet igen på jagt efter nogle sneakers der passer Pernille big foot’s størrelse 39 (og jeg burde bare holde mund, nu jeg bruger str. 40), meget svært nu cambodjanere har utrolig små, ja alting. Men vi kaster os ud i det og ender skisme med at være heldige at finde sorte Addidas i str. Pernille ;-)
Næste ting på dagsordnen er mig og mit blog-projekt. Jeg er nemlig igen ved at være et par opslag bagud (håber lidt i andre er bagud også ;-) ), så jeg har brug for en café med net nu vores skod hotels er gået ned.
Jeg er dog så skide heldig at have spottet en ”Blue Pumpkin”, præcis som den bager/café vi spiste på i Siem Riep og hvorfra vi bestilte Lea’s fødselsdagskage. En cappu, lidt morgenmad og en frisk juice og så er Pernille og jeg ellers klar til at tilkoble os til omverdenen igen.

Det ender dog med at vi er i så meget tidspres at jeg ikke når at få uploadet alle billederne og dermed ikke lagt alle opslag op, så det må vente til vi kommer til NZ.

Efter en times bustur og boarding sidder vi nu i det første fly. Denne strækning er kun til Bangkok, hvor vi så skal med fra Bangkok og til Sydney og først derefter fra Sydney og til Christchurch, så det er en lang tur vi er ude i og med godt 13-15 flytimer bare.

Jeg er igen uheldig, sammen med Emil stabil og Emil Ustabil, og vi får pladser på henholdsvis række 18, 20 og 27, hvorimod alle andre sidder fra række 43-46 samlet. Så pisse misundelig og rimelig træt af det og oveni det så sad der et indiske ægtepar til venstre for mig (jeg sad midt i et af de 4 midter sæder), som virkelig brugte meget albue plads og damen til højre for mig var egentlig rigtig sød, men hun sov bare hele tiden og det gjorde det næsten umuligt at forlade sædet. Jeg spurgte efter at bytte plads, men fik et rungende nej fra en stewardesse der snart trængte til lidt hygge for at lette humøret tror jeg…….


Nå men min nat skal bruges på sæde 20F – Håber i andre sover bedre, Godnat !!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar