søndag den 8. februar 2015

D. 5 Feb. Endnu en bytur på JJ’s sammen med Adventure.dk holdet

Denne gang når jeg skisme morgenmaden, fedt fedt fedt! Bare en skam at den er røvsyg, men jeg får da spist et par skiver vandmelon og en lille omelet.
Dagen i dag er startet klokken 08.00 og klokken 09.00 bliver vi hentet, vi skal nemlig bruge det meste af dagen på en hyggelig båd og ud at besøge 2 forskellige øer med lækre sandstrande.
Strandbabesene Maria & Ditte

Vi ligger og soler os oppe på det øverste dæk, igen forsøger jeg at slikke så meget sol som muligt så der kan ske noget med farven. Men det er ikke meget det rykker sig.
Vi er cirka 15 minutter ved det første stop ud for en ø. Her tager jeg lige 5 meter vippen lige lugt ned i det friske varme havvand – Skønt. Vi svømmer lidt rundt i en 5-10 minutter og går så ind og får lidt frisk frugt fra frokostbuffeten.

Vi sejler her videre og ud til Saracen Bay hvor vi har en 3-4 timer før turen går hjem igen.
Pernille og jeg får lidt inspiration fra nogle af drengene som svømmer ind og tænker at det gør vi da også – The Hardcore Chicks kan i bare kalde os! ;-) Det er forfriskende og kan nærmest ikke huske hvornår jeg sidst svømmede andet end 2 meter i en pool.



Stranden er død lækkert, vandet er næsten for varmt og livet er bare luksus!
Nogle spiller beach volley, jeg tager lidt billeder igen, nogle bader, tager billeder, spiser, bestiller kolde drinks og hyggen er ellers bare i gang.

Tiden flyver afsted og pludselig syntes jeg at vi bliver kaldt tilbage til båden igen (vi svømmer selvfølgelig også tilbage i modstrøm vil jeg bare lige nævne). 
Freitag (Anne Sofie) flotter sig :-)

Så op på soldækket og finde et godt spot – Det tager lidt under halvanden time at sejle hjem og vi er cirka inde kl. 17.30.
Solnedgang fra båden


Pernille og jeg går fra havnen og på jagt efter et apotek, eventuelt tøj, kjoler og lidt aftensmad vi kan smide i skrutten.

Tøj finder vi ikke det vilde af, det må blive på NZ, men vi finder til gengæld en lille hyggelig spansk tapas restaurant hvor vi for bestilt en 3-4 forskellige retter.
Efter maden slutter vi hele måltidet af med en pandekage fra en af gadesælgerne, personligt håbede jeg på Nutella og banan, men ham vi har valgt har selvfølgelig ingen Nutella kun en discount udgave af en chokoladesovs – Tarveligt!

Vi spadserer hjemad med vores halve resterende flaske hvidvin langs stranden.
Derhjemme hopper vi i poolen og får byttet lidt saltvand ud med noget klorvand mens vi nyder det sidste af vores vin i vandet – Vi er i totalt grin- og barnligt humør og vi elsker det. Efter lidt tid kommer Trine, Frede, Magnus, Emil Stabil og Alex og hører om vi måske er friske på en enkelt farvel-øl. Det er især Magnus der er ivrig efter hans ryg er blevet så rød, tror jeg han trænger til noget alkohol for at falde i søvn ;-)
Vi møder den anden gruppe af unge danske der også bor på hotellet, de kom et par dage efter os, og vi fortæller dem om JJ’s Bar og siger at de bare kan komme og joine os senere.

Der er ingen på JJ’s da vi først kommer, men det passer os fint så skal vi jo ikke slås om siddepladser. Vi går i gang med en omgang øl og et kortspil, men som altid udvikler en øl sig hurtigt til mange, især da vi når kl. 22.00 hvor der er 4 øl for 1$ - Det sædvanlige egentlig bare ;-)
Det andet hold kommer ved en 23.00-00.00 tiden og joiner os og så går det for alvor galt. Vi har gang i både isterningeleg, drukspil, bællekonkurrencer og jeg ved ikke hvad ellers. Og så bliver der da også en scoring eller to for nogle, selv tager jeg hjem og putter med Magnus.
Skide hyggelig og stiv aften igen igen igen – Og nej mor det er stadig ikke en Sunny beach tur jeg er på, vi er jo ikke stive 24/7 (i hvert falde ikke altid), ej vi hygger og har det top lækkert!


Massere af sprøde hilsner her fra Shianok Ville J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar