onsdag den 11. februar 2015

D. 7 Feb. Tankevækkende besøg ved Killing Fields

Kl. 08.30 henter vores nye guide, endnu en Thi, os ved hotel Indochine hvor vi bor.
Vi skal bruge halvdelen af dagen i dag med ham og en anden guide der hedder Lai. De vil vise os Killing Fields og et fængsel som også har forbindelse til Killing Fields og deres grusomme historie. Det er dog ikke meget man forstår for han snakker virkelig virkelig sjovt engelsk og ham den anden guide, Lai, er så genert og står altid og taler ned i jorden og så holder han de sjoveste pauser engang imellem.

Nå men lidt om historien, det jeg forstod af det i hvert falde…
Khmer Rouge, som det ”regime” hed dengang, var af kommunistiske overbevisninger, lidt cambodjansk nationalisme og en god skefuld racisme – Det hele var styret af Pol Pot. Pol Pot er ikke hans rigtige navn det er Saloth Sar, Pol Pot er navnet han tog senere som voksen.
Der er tale om et af de største folkemord i verdenshistorien, cirka 1,5 millioner mennesker døde på enten den ene eller anden måde under Khmer Rouge regimet.
Han var en utrolig klog man og gik blandt andet på skole med Ho Chi Minh og tog meget af Mao’s kommunisme til sig undervejs. Hele hans ideologi blev startet på et udvekslingslegat til Frankrig og det er også deraf det franske Khmer Rouge kommer af.
Pol Pot ender med at få hjernevasket en masse og trænet dem til at dræbe. Det siges at selv små børn var så hjernevaskede at de kunne slå deres egne familiemedlemmer ihjel.
Vi blev imorges mødt af kranier på kranier, knogler overalt, slidt tøj fra de døde og massegrave – Ikke just lækkert efter en omgang morgenmad.
Det er utrolig skræmmende at se….
Der er cirka 300.000 killing fields (massegrave) i hele Cambodja og den vi så var baggrund for 20.000 døde. Nogle er endnu ikke blevet gravet op og man har valgt at lade helt være med at gøre det. Dog er der fundet 9.000 kroppe, men kun 8.000 hoveder, dvs. At der mangler 1.00 hoveder som man aldrig har kunnet finde sig frem til.
Nogle fik skåret halsen over, nogle blev begravet levende i sandet og nogle fik helt fjernet hovedet fra kroppen med de ”gren” der sidder på palmerne – De var simpelthen så skarpe at de kunne halshugge et menneske og for at være sikker på at de kunne det, øvede man sig på et træ inden.
Familier blev skilt ad, børn, kvinder, mænd, ældre, de kloge (såsom lærer, professorer osv.) blev opdelt i grupper samt folk man mente havde insider viden blev placeret i fængsler.
Det er skræmmende at høre om, men endnu mere at se… Der er stadig mange spor at finde fra den borgerkrig, fx er det ikke mange ældre mennesker du møder her og det er fordi at de blev slået ihjel under Khmer Regimet og de unge og børn der overlevede er som regel de mennesker vi ser på gaden lige nu. Samtidig går der også soldater/tilhængere af Khmer Rouge regimet nu, de er blevet tilgivet og tilbudt hjem og job for at få sat en ende på det hele, dog er mange cambodjanere ikke henrykte over dem og med god grund.

Det fængsel vi så hedder Prison S-21 og her blev folk holdt til fange, forhørt, torturet og til sidst kørt ud på killing fields, når man mente at man ikke kunne få mere ud af dem.
Til tortur blev de blandt andet druknet i deres egen afføring, hængt op med bagbundne hænder til ens skuldre gik af led, fik klippet fingre af, hevet negle ud, hevet brystvorter af med en tang, fik elektro chok i ørerne, pisket med pigtrådshegn og meget andet utroligt grusomt og smertefuldt.
Derudover var man dengang, grundet gammel tro, overbevist om at hvis man spiste et andet menneskes lever så blev man stærkere og derfor dræbte mange af soldaterne i fængslet også fangerne ved at sprætte maven op og derefter spise deres lever.
De fik to skefulde mad om dagen hvis de var heldige, næsten ingen væske, spiste de orme og kakerlakker de måske kunne finde i deres celle, sov lænket fast tvunget til at arbejde fra solopgang til solnedgang hver dag og uden at vide hvad dag det var.
Vi mødte to af de 7 der var lykkedes at flygte tilbage fra dengang. Den ene var blind og døv, og den anden havde mange krogede og tidligere brækkede fingre, udrevne tånegle og var døv og blind på halvdelen af ansigtet. Der stod de, midt i fængselsgården, med et smil på læben, og solgte deres bøger samt samlede ind til donationer til ofre derfra. Jeg syntes det var meget mærkelig at se og samtidig utrolig flot at de havde sådan en viljestyrke til at ville leve efter alt de havde været igennem. Personligt tror jeg aldrig at jeg ville kunne vende tilbage til et sted der havde bragt mig så meget ondt – Så meget surrealistisk og samtidig utrolig modigt.

Killing Fields var en stor, men grufuld oplevelse, en oplevelse jeg ikke vidste meget om i forvejen fordi at verdenen har valgt ikke at lægge lige så meget vægt på den borgerkrig som fx apartheid og 1. og 2. verdenskrig.  Klamt, uretfærdigt og noget så grufuldt og chorkerende må være ordene der beskriver dagens begivenheder bedst.

Resten af dagen, dvs. Fra kl. Ca. 13.00, brugte jeg atter på at fede den med Magnus i sengen, vi fik set en masse film imens alle de andre var super aktive. Min hånd har bare drillet utrolig meget i dag, så tror det passede helt fint med en hel eftermiddag i sengen uden at lave det store.
Vi fik os dog lettet til aftensmadstid og gik med drengene og Lau (Anne Sofie) hen på en lille hyggelig restaurant. Her fik jeg en super lækker, lidt spicy thai salat med kylling MUMS!

Lige nu sidder jeg ude på gangen lige under routeren, da nettet ikke er det bedste på vores nye ”luksus hotel” ;-)

Nu vil jeg ind og prutte lidt under dynen, godnat ;-)!

Prison S-21
I fængslet troede nogle af vagterne (grundet gammel tro) at man blev stærkere af at spise en lever. Så det gjorde de med nogle af fangerne.
Til tortur blev de bl.a. Druknet i deres eget afføring.

Skuldre blev revet af led og arme brækket ved at hive dem op bagbundne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar