fredag den 6. februar 2015

D. 28 Jan. Farvel smukke Halong Bay

Jeg vågner morgenfrisk op, nu i sengen i kahytten, til lækker morgenmad kl. 08.00. Vejret er blevet lidt bedre end igår, så tågen og skyerne er næsten forsvundet nu. Og vi har samtidig skiftet lokation nu.


Vi er sejlet ind i en mindre "bugt" hvor vi skal med den lille båd ud til en badebro. Her skal vi i en stor træbåd, hvor der står en mand oprejst bagerst og styrer/sejler med to kæmpe årer, og så sejler vi ellers ind i en endnu mindre bugt som er virkelig smuk.
Der er flotte træer, blomster, fugle og aber… Søde små aber der guffer alle de bananer, de kan få hevet ud af os turister, i sig. Der er virkelig smukt her i Halong Bay og jeg er så glad for at få denne oplevelse med også. Det eneste der virkelig går mig på her, er at vietnameserne atter smider skræl, skræl og mere skræl OVERALT!







Dette smukke vidunder flyder faktisk i affald, som ligger rundt i vandt over det hele… Det er mig en gåde hvordan man kan få sig til det, men igen endnu et stort eksempel på hvor forskellige vi er fra hinanden. 
Der er plusser og minusser ved os begge, men det her med skrællet burde virkelig forbydes, især ved så smuk en naturscene !!!!
Nå men det var så lige dagens frustrationer, på med Ja-hatten igen :-)

Efter vi er kommet tilbage på båden er det blevet tid til at pakke og få betalt diverse regninger, vi har nok den højeste med vores vin/champagne indtag igår (NO REGRETS THOUGH), så det går vi straks igang med. 
Inden længe har Trine og jeg fået pakket, vi havde jo heller ikke rigtigt pakket ud, og betalt… Vi går op på dækket og nyder den friske luft, de smukke scenarier der flyder forbi os og stilheden ved at være på havet. Der skal selvfølglig også lige være plads til et slag røvhul inden vi når havnen igen.

Ved ankomst til havnen, bliver vi sat af ved den restaurant hvor vi skal spise frokost. Vi får atter en maaaaasse fisk til frokosten, denne gang er der dog lidt pomfritter at finde indimellem hvilket er til stor lykke for mange ;-) Næsten to dage på vandet KUN med fisk falder ikke i alles smag, heheh….



Nu er det ud i bussen igen og så går turen ellers tilbage til Hanoi, larmende scootere, beskidte fødder og generel kaos. 
Igen er det en halvlang bustur hjem, men hjem kommer vi da og det er heller ikke værre end en film eller to klarer sagen.

Da vi kommer til hotellet aftaler Pernille, Magnus og jeg at mødes igen i receptionen 10 min. efter for at se om vi kan lokalisere en H&M eller bare noget i den dur.
Vi ender med et shoppingcenter fuld af mærkevare… Her får vi kigget lidt, men ikke købt noget, så vi går videre. Vi finder endnu et shoppingcenter, dog mindre og mindre luksuriøst, men fin nok. Her bliver vi udfordret lidt da Magnus skal have nogle skjorte og som de fleste ved så er vietnamesre jo ikke det største folkefærd i forhold til os europæere… Mens vi leder og leder efter den rigtige størrelse finder vi hurtigt ud af at de få vi kan finde i størrelsen ikke findes i flere farver eller andre mønstre - det er simpelthen en take-it-or-leave-it situation. Vi får dog fundet nogle både i rigtige størrelse, vores smag og Magnus's smag (han har jo intet valg hvis vi ikke kan lide det også ;-) ). Så ren win-win. 

Vi går nu på jagt efter vores aftensmad. Det ender med en hyggelig restaurant tæt ved søen. Jeg får noget lækkert mørt kylling, Magnus en bøf og Pernille er selvfølgelig ude i noget vild og anderledes, dvs. en due (serveret med hovede vil jeg bare lige sig). I hovedet ligger hjernen og jeg siger for sjov at hvis hun spiser den, så giver jeg en drink. Så det gør hun selvfølgelig ;-) Skøre pige, men hvor er hun dejlig!
Snuden hjemad og under dynen med en film. Eller det vil sige at der var film på mit værelse med Magnus, Emil Stabil, Daniel, Lau (AnneSofie), Pernille, Sønderjyden og mig. Ren "familie-hygge".

Så et ordentligt godnat herfra en glad og tilfreds pige :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar