D. 26 jan. Dagen derpå i Hanoi

Så vågnede vi ellers op.. Kl. Sent… i et lummert værelse og med en aircondition der bare ikke vil virke. Det er man altså langt fra glad for dagen derpå.

Der var jo selvfølgelig massere af fest i går, men igen er jeg sluppet for tømmerbasser. Jeg er faktisk egentlig bare super træt, jeg dropper derfor også morgenmaden – magter simpelthen ikke at lette min cubaner rumpe.

Dagen i dag skal bruges på hygge og afslapning, så hvad er bedre end en omgang massage! Vi har fundet et sted der ikke ser for snusket ud, Marigold Spa, blot fem minutter fra hotellet. Det er Lau (Anne-Sofie), Daniel, Emil Stabil, Sønderjyden (Rikke) og jeg der er på massageholdet, men vi møder nogle af de andre på præcis samme spa – Lidt pudsigt egentlig, men der var nok flere der havde fået den ide.

60 minutter senere føler jeg mig knap så klam som da jeg stod op. Super god massage, sødt personale og jeg både dufter godt, er blevet lækkert smurt ind i olie og kroppens spændinger fra de vilde ”danse-moves” i går er ved at være væk ;-)

Pernille og jeg går på jagt efter en omgang frokost, men det er virkelig svært at finde rundt i Hanoi… Det virker bare som et stort kaos med vildt mange mennesker, scootere, biler, larm og massere af dytteri i hornet. Jeg hader HADER hader efterhånden de forbandede dyttehorn de har på deres scootere – Det er virkelig til at blive idiot af….

Nå men efter en halv time finder vi et sted. Det viser sig så, da vi kommer ind og sidde, at det er Masterchef Vietnam v i har valgt, lidt sjovt … 

En omgang spaghetti bolognese, som faktisk smagte vildt godt, senere og vi er klar igen.

Lige lidt mere kiggeri og et hurtigt smut forbi en lækker isbar, hvor vi får is vafler og kaffe – Nu kan der simpelthen heller ikke være mere i maven.

Et laaaaangt karbad, rigtig langt faktisk fordi jeg falder i søvn, med god musik og skum! Lige hvad man trænger til efter alle de byture.

Hånden kan også godt mærke at der har været tryk på og protesterer nu så meget at jeg SKAL slappe lidt af igen… Øv!! Vi elsker ellers fest og farver ;-)

Aftensmaden er noget de andre tøser har stået lidt for. De har nemlig været på TripAdvisor og fundet top restauranten her i Hanoi. Den hedder New Day og maden var rigtig traditionel vietnamesisk mad og smagte fantastisk godt. 

Jeg sprang ud i en omgang kylling vendt i ingefær, citrongræs og currypowder, en salat med kylling, mango og avocado (dog knap så spændende) og delte lidt forårsruller med Pernille – Og hun var faktisk så vild at bevæg sig ud i en omgang stegte frøer !!!!!! Stærkt!

En hurtig vaffel senere er vi på vej hjemad... The Dessert Station få lige et par plusser i bogen her fra de sukkerhungrende tøser ;-)

Der er nu købt vand og snacks ind til busturen i morgen, den skulle vidst være en 4 timer eller lignende, som går mod Halong Bay. Jeg glæder mig helt vildt, har hørt at det skulle være meget smukt!

Men det betyder desværre også at vi skal til at pakke igen… Det er ved at være lidt små irriterende at bo i en kuffert og jeg er virkelig også træt at Vietnam… Tvivler på at Cambodja er bedre… Vi vil faktisk bare alle gerne videre til NZ !!!

Sengen kalder og vækkeuret er allerede sat til kl. 06:45… Puuuhaaa den bliver hård.

Godnat her fra hende den meget slidte festpige efterhånden J

D. 24 Jan. Sidste dag i Hoi An

I morgen skal vi videre til Hanoi, så i dag bruger vi dagen på at slikke lidt mere sol nede ved poolen og løbe de sidste shopping ærinder.

Vejret er lækkert og vi får badet og slikket sol indtil omkring middag, hvor vi så tager os sammen og går ned i byen, finder lidt frokost og som sagt får løbet de sidste ærinder.

Pernille, Sønderjyden (Rikke) og jeg starter med frokost på the Cocobox og en friskpresset sund juice.

Så går vi til Thi’s søsters skrædderbutik hvor Pernille og Sønderjyden har nogle ting de skal have hentet. Herefter går vi hen til et sted og får købt os nogle shorts og lidt snacks til byturen i morgen.

Nu er det så min tur til at prøve ting ved skrædderbutikken An Viet, jeg valgte at bestille andetsteds da jeg ikke syntes at Thi’s søsters skrædderbutik ikke så videre fantastisk ud og Maria havde fortalt om An Viet butikken og sagt at de var vildt søde og behjælpelig og faktisk forstår engelsk.

Jeg skal prøve den mørkeblå kjole jeg har bestilt, men der er lidt galt med den. Den er alt for stor for oven, der er praktisk talt ta-selv-bord til mine bryster og den sidder forfærdeligt deroppe, men skrædderen siger til mig at det skal de nok fikse, hun skal bare lige have 10-15 minutter, så hvis jeg kan komme forbi igen efter de er gået skulle det være i orden. Jeg er lidt mistroisk, for det kan de da ikke nå på så kort tid, men gør som hun siger.

I mellemtiden går vi videre til Sølvsmeden og jeg får hentet min ankelkæde, som jeg bestilte i går. 

Den er lige som jeg havde forestillet mig, sølv, dobbeltkædet og med mit eget lille vedhæng. Sløjfen for brystkræft og en lille fin lyserød sten placeret i midten – Et dejligt minde at have om savnede farmor Karen.

Er der et smykke jeg altid har på er det jo netop ankelkæden. Perfekt og super billigt, ca. 300 danske kroner for en sølvkæde og mit eget hjemmelavede vedhæng!

Jeg sender Pernille og Sønderjyden hjem og går selv over til skrædderen, der er nemlig kun halvanden time til at vi skal mødes på hotellet til den fælles aftensmad, og jeg tænker de gerne vil hjem og i bad.

Kjolen er godt nok syet lidt nogle steder, men det har ikke hjulpet den mindste smule, så nu vil skrædderen gerne have mig med hen til hendes systue hvor det hele bliver lavet. Så op bag på hendes scooter med mig og kjolen og så kører vi ellers – 10 minutter derfra ankommer vi til et meget fattigt kvarter, en lille bygning og her sidder der så 9 skrædder og syer på livet løs efter ønsker fra alle os udlændinge. Jeg prøve kjolen på igen og hun tager mål, sætter streger og får da også stukket mig i siden med nålen en enkelt gang eller to. AV! (billeder kommer senere)

Vi aftaler at jeg kan komme forbi i morgen inden klokken 10.00.

Det er ikke hver gang man er heldig, men det er prøvet og der er da også lidt minder forbundet med det ;-)

Sidste aften i Hoi An og drengene har booket en bar til os, King Bar, som ikke ligger langt fra Cargo hvor vi selvfølgelig skal spise igen.

Da vi kommer til baren er vi næsten de eneste der er der, så vi har det meste for os selv og får hurtigt bestilt øller og drinks i baren. 

Der danses med de lokale på gaden i Hoi An

Nogle starter så med kortspil, andre pool, nogle tredje beer pong og de helt fjerde sidder bare og hyggesnakker.

Der går selvfølgelig ikke længe før stedet sejler og vi har overtaget musikken, på med noget dansk sing-a-long og så kører bussen! Der er dans, isterningeleg, jeg-har-aldrig, scoringer og jeg ved ikke hvad ellers der ikke er der.

Vi skal jo også først være klar til klokken 12.00 i morgen, så vi tager heller ikke tidligt hjem.

Vi har endnu en super hyggelig aften med massere af sjov og spas, gode minder og ballade.

Inden vi går i seng, får vi selvfølgelig larmet en god del, så vi er sikre på at de andre gæster virkelig hader os, men vi rejser jo som sagt i morgen – så what to do.

Godnatsmæk fra værelse 317 hvor Mette og Caroline nu er gået kolde!

D. 25 Jan. Turen går mod Hanoi, Vietnams hovedstad

Så er det i dag at vi skal videre fra Hoi An og til Hanoi.

Igen er vi ramte af en riiimelig vild bytur på King Bar i går. Pernille og jeg har lavet den åndssvage aftale at mødes til morgenmaden kl. 08.00 og så gå ned i byen og få ordnet de sidste detaljer med post, skrædder, mad osv. Problemet er bare at vi er så hammer bagstive, ved at dø af grin over alt, lugter af alkohol langt væk, og ligner lort. Næste problem er så at da vi har bevæget os hele vejen ned i den anden ende af byen, hvor Pernille skal have sendt sine ting hjem fra Thi’s søster,at der ikke er åbent. Så vi prøver at se om the Cocobox har åben så vi kan få lidt morgenmad og KAFFE! Men niks, også lukket… Vi prøver så skrædderen hvor jeg skal hente min kjole og de ting jeg har fået lavet, men de har også lukket.

Hvad gør man så? Ja man går da selvfølgelig tilbage til Thi’s søster og tænker at nu må hun da snart have åbent, men nej… Så vi sætter os ude foran hendes skrædderbutik på en bænk, og gør dermed os selv til monument for vietnamesere der overhovedet ikke er på samme alkoholniveau som os. Folk griner, peger, tager billeder og jeg ved ikke hvad af os. Vi har vores helt egen fest i ca. 1 time før vi så kan se at Signe og Mie kommer gående mod os… Mie skal også have sendt noget. Signe forsøger at ringe Thi op og det hjælper, havde Pernille og jeg ikke lige tænkt på at gøre, for nu er hun på vej.  Tror muligvis at Signe syntes vi er ret åndssvage, og Mie har bare joinet os, og hun tager vidst også et billede eller to af os ;-) 

Mie har fået en ny ven der humper :-)

En halv time senere sker der noget… Nå men så blev det klaret! Nu hedder den KAFFE og JUICE til de tre drukkenmåser.

Endelig har the Cocobox åben og vi får bestilt lidt at drikke 2 go, og ingen mad for der er ikke flere pladser nu.

Så der går vi, de tre skøre danske tøser der bare har deres helt egen fest. Vi stopper ved skrædderen, hvor pigerne ”sætter” mig af, så de kan gå hjem imens, og  jeg hurtigt kan få prøvet kjolen. Den ser meget bedre ud i dag, men syntes stadig den fanger mig fra min lidt for brede vinkel, så det er ikke helt en win-win – Men så har vi prøvet det, igen ;-)

Next stop – Værelse 317, der er en kuffert der skal pakkes.

Da klokken nærmer sig 12.00 er kufferten færdigpakket og afleveret i receptionen. Nu kan vi, trioen, så lige hurtigt nå over at få betalt for Pernille’s post-halløj – laaang historie, men vietnamesere er ikke gode til at tænke selv – og finde lidt frokost. Oooooffff we go again ;-)

Det post-fis tager 100 år og vi er lidt tidspressede, så vi aftaler at jeg går mod the Cocobox og bestiller sannere, imens Mie og Pernille får ordnet det sidste med pakkerne, ellers når vi det vidst ikke.

Da jeg går ud fra the Cocobox, med min 3 kaffe i dag og de tre sannere, passer det med at Mie og Pernille også er nået dertil, så nu skynder vi os hjem så vi kan få hentet vores håndbagage og begive os mod endnu en vietnamesisk busstation.

Endelig endelig sidder vi i bussen og har kurs mod lufthavnen, det skulle vidst kun tage en times tid, men igen vi er jo blevet snydt af det vietnamesiske tidsperspektiv en gang eller to før ;-)

Flyveturen tager kun en lille times tid og derfra skal vi med endnu en bus til vores nye hotel Bao Khanh. 

I bussen møder vi vores nye guide Mr. Zung – han snakker liiiidt bedre engelsk end Mr. Bien, men det lyder stadig lidt sjovt ;-)

Aftensmaden er på en italiensk restaurant 2 minutter fra hotellet, det er Mr. Zung der har anbefalet den. Maden er ok, men ikke noget der er værd at råbe op om.

Til dem der vil er der øl og fest med FAVC-holdet (Fiji, Australien, Vietnam & Cambodja) som lige krydser over med en af vores dage på samme hotel.

Vi starter på en lille bar 5 minutter fra hotellet, the Polite Pub, hvor vi sleeet ikke kan være 60 mennesker, men det er da meget hyggeligt.

Igen går vi i gang med kortspillene ”Fuck the dealer” og ”Pyramide” og jeg har min mistanke om at det er derfra at det går galt.

Der går ikke længe før vi ender på et kæmpe diskotek, Hanoi Rocks Hostel. Et diskotek hvor vi har taget en elevator op til 5 sal, får vores eget bord og går amok på dansegulvet. Det er skide skægt, selvom at vi ikke får snakket voldsomt meget med det andet hold, men vi har det super sjovt sammen med hinanden så.

Da vi skal til at derfra vil vi gerne med elevatoren ned igen, men det må vi ikke politiet er nemlig kommet, i stedet kommer der en mand og viser os en dør som åbner ud til en smal og sort gang. Det virker meget mærkeligt, men vi blive jaget igennem og vi er jo trods alt en 5-10 stykker, så hvad kan der gå galt (ja meget, jeg ved det godt mor – undskylder på forhånd)… Det sjove er at da vi alle er ude i den her gang, lukker ham fyren døren bag os og så er der ligesom ingen vej tilbage. Fremad må det så være. Vi griner, joker med at vi sikkert bliver bortført og er måske bare lidt fulde og mærkelige. Men intet sker der og vi kommer lige ud i gaderne hvor vi næsten gik ind fra – Så har vi ligesom også prøvet det.

Hjem og på hovedet i seng.