fredag den 30. januar 2015

D. 26 jan. Dagen derpå i Hanoi

Så vågnede vi ellers op.. Kl. Sent… i et lummert værelse og med en aircondition der bare ikke vil virke. Det er man altså langt fra glad for dagen derpå.
Der var jo selvfølgelig massere af fest i går, men igen er jeg sluppet for tømmerbasser. Jeg er faktisk egentlig bare super træt, jeg dropper derfor også morgenmaden – magter simpelthen ikke at lette min cubaner rumpe.

Dagen i dag skal bruges på hygge og afslapning, så hvad er bedre end en omgang massage! Vi har fundet et sted der ikke ser for snusket ud, Marigold Spa, blot fem minutter fra hotellet. Det er Lau (Anne-Sofie), Daniel, Emil Stabil, Sønderjyden (Rikke) og jeg der er på massageholdet, men vi møder nogle af de andre på præcis samme spa – Lidt pudsigt egentlig, men der var nok flere der havde fået den ide.

60 minutter senere føler jeg mig knap så klam som da jeg stod op. Super god massage, sødt personale og jeg både dufter godt, er blevet lækkert smurt ind i olie og kroppens spændinger fra de vilde ”danse-moves” i går er ved at være væk ;-)

Pernille og jeg går på jagt efter en omgang frokost, men det er virkelig svært at finde rundt i Hanoi… Det virker bare som et stort kaos med vildt mange mennesker, scootere, biler, larm og massere af dytteri i hornet. Jeg hader HADER hader efterhånden de forbandede dyttehorn de har på deres scootere – Det er virkelig til at blive idiot af….
Nå men efter en halv time finder vi et sted. Det viser sig så, da vi kommer ind og sidde, at det er Masterchef Vietnam v i har valgt, lidt sjovt … 

En omgang spaghetti bolognese, som faktisk smagte vildt godt, senere og vi er klar igen.
Lige lidt mere kiggeri og et hurtigt smut forbi en lækker isbar, hvor vi får is vafler og kaffe – Nu kan der simpelthen heller ikke være mere i maven.



Et laaaaangt karbad, rigtig langt faktisk fordi jeg falder i søvn, med god musik og skum! Lige hvad man trænger til efter alle de byture.

Hånden kan også godt mærke at der har været tryk på og protesterer nu så meget at jeg SKAL slappe lidt af igen… Øv!! Vi elsker ellers fest og farver ;-)

Aftensmaden er noget de andre tøser har stået lidt for. De har nemlig været på TripAdvisor og fundet top restauranten her i Hanoi. Den hedder New Day og maden var rigtig traditionel vietnamesisk mad og smagte fantastisk godt. 

Jeg sprang ud i en omgang kylling vendt i ingefær, citrongræs og currypowder, en salat med kylling, mango og avocado (dog knap så spændende) og delte lidt forårsruller med Pernille – Og hun var faktisk så vild at bevæg sig ud i en omgang stegte frøer !!!!!! Stærkt!

En hurtig vaffel senere er vi på vej hjemad... The Dessert Station få lige et par plusser i bogen her fra de sukkerhungrende tøser ;-)

Der er nu købt vand og snacks ind til busturen i morgen, den skulle vidst være en 4 timer eller lignende, som går mod Halong Bay. Jeg glæder mig helt vildt, har hørt at det skulle være meget smukt!
Men det betyder desværre også at vi skal til at pakke igen… Det er ved at være lidt små irriterende at bo i en kuffert og jeg er virkelig også træt at Vietnam… Tvivler på at Cambodja er bedre… Vi vil faktisk bare alle gerne videre til NZ !!!
Sengen kalder og vækkeuret er allerede sat til kl. 06:45… Puuuhaaa den bliver hård.


Godnat her fra hende den meget slidte festpige efterhånden J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar