Kl. 06.30 ringer det pokkers vækkeur og det er tid til at stå op. Serena og resten af dykkerteamet henter os kl. 07.00 og så skal vi ud at prøve at dykke "rigtigt" i havet. Jeg glæder mig, lidt sommerfugle i maven og følelsen af "kan-man-nu-huske-det-hele" og sådan. Men vi prøver ;-)
Vi skal dykke ud for Debbie's Beach som det første sted, lave nogle af de øvelser de andre træner for at få et PADI-certifikat og jeg springer bare med på bølgen og tager en refresher af det hele.
Våddragterne er SÅ våde og kolde da vi får dem, vandet er 22–23 grader og vi fryser generelt bare utrolig meget inden vi overhovedet er kommet i vandet - Vejret er heller ikke med os og det ser ud til at trække lidt om til regn og blæst… Øv øv øv…
Det bliver lidt bedre da vi får lov at komme i vandet og bevæge os, istedet for bare at stå stille på båden, men vi er desværre mange forskellige hold afsted i dag.
Vi kommer ned og får lavet vores øvelser og bruger en 5-10 min. på at studere havets hemmeligheder. Vi får set lidt fisk og nogle smukke koraller, men ellers ikke så meget (og vi er ellers den gruppe der har set mest), sigtbarheden er rigtig dårlig - kun en 4-5 m ved dette dyk.
Da vi er færdige med første dyk kommer vi op på båden igen, gennemgår udstyret og diverse andre rutiner og chekcs…. Hvis ikke at man frys før, så gør man det i hvert falde nu, hold op hvor er der bare alt alt for koldt i forhold til den lange ventetid imellem dykkene.
Det gør bare det hele værre at jeg klapre tænder, har tandpine samtidig og at min hånd driller lidt på grund af de kraftige temperaturskifte.
Men da vi når til andet dyk giver jeg det selvfølgelig en chance mere og forsøger at skubbe den skeptiske mine væk igen.
Denne gang skal vi tage alt vores udstyr på i vandet, og ikke på båden, og det er svært med den nu stærke strøm, høje bølger og dårlige sigtbarhed - Serena (dykkerinstruktøren for mit hold) siger også at det er lige før at det er så ringe at man intet får ud af det… Da det er kommet på skal vi svømme i overfladen og forsøge at følge et kompas kun, øvelsen er super god, men igen er det træls med vejret og strømmen der hele tiden hiver i en.
Vi er nu det sidste hold i og skal til at dykke ned til 10-12m for at lave de sidste øvelser, så vi kan komme hjem igen…. Men da jeg deflator min vest kommer jeg kun ca. 2 m ned før jeg får voldsomt ondt i ørerne og kan simpelthen ikke udligne trykket. Jeg stiger op igen og forsøger anden gang, men samme problem. Jeg prøver endnu en gang og kan simpelthen ikke få udlignet og ender i stedet med at få mere ondt, så Ben (instruktør trainee, som er med os) tager mig med tilbage til båden - det er en sej omgang tilbage, da vi nu er ca. 200 m fra båden, skal svømme i modvind- og strøm samt svømme med alt udstyret på.
Da jeg kommer ombord på båden igen og får afmonteret mit udstyr, tørt mig og fået varmen, gør det stadig ondt i mine ører og min hånd viser nu også tegn på at den har det knap så godt… Så 2. dykkerforsøg var ret øv… :-(
Serena siger at jeg kan have beskadiget noget af min trommehinde og bare skal give det tid og hvis det bliver værre gå til læge.
Så da vi kommer helt hjem får jeg betalt og melder fra til turen ud imorgen - Der må jeg tage en slapper i stedet. Men ville nu heller ikke være dårligt efter 9 timers dykke-halløj - Jeg er træt, øm, udmattet, men også glad for at jeg fik startet det igen så jeg er klar til eventuelle nye destinationer, trods det at det var lidt en træls dag at dykke på.
Men så er det bare op på hesten igen :-)
Nu står den på velfortjent (syntes jeg selv ;-) ) og trængende aftensmad. Vi skal i aften spise ude ved Bosse selv, hvor hans kone og de der ikke har taget dykkerkursus har lavet mad til os, som vi skal nyde i hyggeligt fællesskab. MUMS!
Derefter på hovedet hjem i seng og se en omgang Sex & the City - the Movie :-)
Godnat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar