D. 25 Jan. Turen går mod Hanoi, Vietnams hovedstad

Så er det i dag at vi skal videre fra Hoi An og til Hanoi.

Igen er vi ramte af en riiimelig vild bytur på King Bar i går. Pernille og jeg har lavet den åndssvage aftale at mødes til morgenmaden kl. 08.00 og så gå ned i byen og få ordnet de sidste detaljer med post, skrædder, mad osv. Problemet er bare at vi er så hammer bagstive, ved at dø af grin over alt, lugter af alkohol langt væk, og ligner lort. Næste problem er så at da vi har bevæget os hele vejen ned i den anden ende af byen, hvor Pernille skal have sendt sine ting hjem fra Thi’s søster,at der ikke er åbent. Så vi prøver at se om the Cocobox har åben så vi kan få lidt morgenmad og KAFFE! Men niks, også lukket… Vi prøver så skrædderen hvor jeg skal hente min kjole og de ting jeg har fået lavet, men de har også lukket.

Hvad gør man så? Ja man går da selvfølgelig tilbage til Thi’s søster og tænker at nu må hun da snart have åbent, men nej… Så vi sætter os ude foran hendes skrædderbutik på en bænk, og gør dermed os selv til monument for vietnamesere der overhovedet ikke er på samme alkoholniveau som os. Folk griner, peger, tager billeder og jeg ved ikke hvad af os. Vi har vores helt egen fest i ca. 1 time før vi så kan se at Signe og Mie kommer gående mod os… Mie skal også have sendt noget. Signe forsøger at ringe Thi op og det hjælper, havde Pernille og jeg ikke lige tænkt på at gøre, for nu er hun på vej.  Tror muligvis at Signe syntes vi er ret åndssvage, og Mie har bare joinet os, og hun tager vidst også et billede eller to af os ;-) 

Mie har fået en ny ven der humper :-)

En halv time senere sker der noget… Nå men så blev det klaret! Nu hedder den KAFFE og JUICE til de tre drukkenmåser.

Endelig har the Cocobox åben og vi får bestilt lidt at drikke 2 go, og ingen mad for der er ikke flere pladser nu.

Så der går vi, de tre skøre danske tøser der bare har deres helt egen fest. Vi stopper ved skrædderen, hvor pigerne ”sætter” mig af, så de kan gå hjem imens, og  jeg hurtigt kan få prøvet kjolen. Den ser meget bedre ud i dag, men syntes stadig den fanger mig fra min lidt for brede vinkel, så det er ikke helt en win-win – Men så har vi prøvet det, igen ;-)

Next stop – Værelse 317, der er en kuffert der skal pakkes.

Da klokken nærmer sig 12.00 er kufferten færdigpakket og afleveret i receptionen. Nu kan vi, trioen, så lige hurtigt nå over at få betalt for Pernille’s post-halløj – laaang historie, men vietnamesere er ikke gode til at tænke selv – og finde lidt frokost. Oooooffff we go again ;-)

Det post-fis tager 100 år og vi er lidt tidspressede, så vi aftaler at jeg går mod the Cocobox og bestiller sannere, imens Mie og Pernille får ordnet det sidste med pakkerne, ellers når vi det vidst ikke.

Da jeg går ud fra the Cocobox, med min 3 kaffe i dag og de tre sannere, passer det med at Mie og Pernille også er nået dertil, så nu skynder vi os hjem så vi kan få hentet vores håndbagage og begive os mod endnu en vietnamesisk busstation.

Endelig endelig sidder vi i bussen og har kurs mod lufthavnen, det skulle vidst kun tage en times tid, men igen vi er jo blevet snydt af det vietnamesiske tidsperspektiv en gang eller to før ;-)

Flyveturen tager kun en lille times tid og derfra skal vi med endnu en bus til vores nye hotel Bao Khanh. 

I bussen møder vi vores nye guide Mr. Zung – han snakker liiiidt bedre engelsk end Mr. Bien, men det lyder stadig lidt sjovt ;-)

Aftensmaden er på en italiensk restaurant 2 minutter fra hotellet, det er Mr. Zung der har anbefalet den. Maden er ok, men ikke noget der er værd at råbe op om.

Til dem der vil er der øl og fest med FAVC-holdet (Fiji, Australien, Vietnam & Cambodja) som lige krydser over med en af vores dage på samme hotel.

Vi starter på en lille bar 5 minutter fra hotellet, the Polite Pub, hvor vi sleeet ikke kan være 60 mennesker, men det er da meget hyggeligt.

Igen går vi i gang med kortspillene ”Fuck the dealer” og ”Pyramide” og jeg har min mistanke om at det er derfra at det går galt.

Der går ikke længe før vi ender på et kæmpe diskotek, Hanoi Rocks Hostel. Et diskotek hvor vi har taget en elevator op til 5 sal, får vores eget bord og går amok på dansegulvet. Det er skide skægt, selvom at vi ikke får snakket voldsomt meget med det andet hold, men vi har det super sjovt sammen med hinanden så.

Da vi skal til at derfra vil vi gerne med elevatoren ned igen, men det må vi ikke politiet er nemlig kommet, i stedet kommer der en mand og viser os en dør som åbner ud til en smal og sort gang. Det virker meget mærkeligt, men vi blive jaget igennem og vi er jo trods alt en 5-10 stykker, så hvad kan der gå galt (ja meget, jeg ved det godt mor – undskylder på forhånd)… Det sjove er at da vi alle er ude i den her gang, lukker ham fyren døren bag os og så er der ligesom ingen vej tilbage. Fremad må det så være. Vi griner, joker med at vi sikkert bliver bortført og er måske bare lidt fulde og mærkelige. Men intet sker der og vi kommer lige ud i gaderne hvor vi næsten gik ind fra – Så har vi ligesom også prøvet det.

Hjem og på hovedet i seng.