I morgen skal vi videre til Hanoi, så i dag
bruger vi dagen på at slikke lidt mere sol nede ved poolen og løbe de sidste
shopping ærinder.
Vejret er lækkert og vi får badet og slikket
sol indtil omkring middag, hvor vi så tager os sammen og går ned i byen, finder
lidt frokost og som sagt får løbet de sidste ærinder.
Pernille, Sønderjyden (Rikke) og jeg starter
med frokost på the Cocobox og en friskpresset sund juice.
Så går vi til Thi’s søsters skrædderbutik
hvor Pernille og Sønderjyden har nogle ting de skal have hentet. Herefter går
vi hen til et sted og får købt os nogle shorts og lidt snacks til byturen i
morgen.
Nu er det så min tur til at prøve ting ved
skrædderbutikken An Viet, jeg valgte at bestille andetsteds da jeg ikke syntes
at Thi’s søsters skrædderbutik ikke så videre fantastisk ud og Maria havde
fortalt om An Viet butikken og sagt at de var vildt søde og behjælpelig og
faktisk forstår engelsk.
Jeg skal prøve den mørkeblå kjole jeg har
bestilt, men der er lidt galt med den. Den er alt for stor for oven, der er
praktisk talt ta-selv-bord til mine bryster og den sidder forfærdeligt deroppe,
men skrædderen siger til mig at det skal de nok fikse, hun skal bare lige have
10-15 minutter, så hvis jeg kan komme forbi igen efter de er gået skulle det være
i orden. Jeg er lidt mistroisk, for det kan de da ikke nå på så kort tid, men
gør som hun siger.
I mellemtiden går vi videre til Sølvsmeden og
jeg får hentet min ankelkæde, som jeg bestilte i går.
Den er lige som jeg havde forestillet mig, sølv, dobbeltkædet og med mit eget lille vedhæng. Sløjfen for brystkræft og en lille fin lyserød sten placeret i midten – Et dejligt minde at have om savnede farmor Karen.
Den er lige som jeg havde forestillet mig, sølv, dobbeltkædet og med mit eget lille vedhæng. Sløjfen for brystkræft og en lille fin lyserød sten placeret i midten – Et dejligt minde at have om savnede farmor Karen.
Er der et smykke jeg altid har på er det jo
netop ankelkæden. Perfekt og super billigt, ca. 300 danske kroner for en
sølvkæde og mit eget hjemmelavede vedhæng!
Jeg sender Pernille og Sønderjyden hjem og
går selv over til skrædderen, der er nemlig kun halvanden time til at vi skal
mødes på hotellet til den fælles aftensmad, og jeg tænker de gerne vil hjem og
i bad.
Kjolen er godt nok syet lidt nogle steder,
men det har ikke hjulpet den mindste smule, så nu vil skrædderen gerne have mig
med hen til hendes systue hvor det hele bliver lavet. Så op bag på hendes
scooter med mig og kjolen og så kører vi ellers – 10 minutter derfra ankommer
vi til et meget fattigt kvarter, en lille bygning og her sidder der så 9
skrædder og syer på livet løs efter ønsker fra alle os udlændinge. Jeg prøve
kjolen på igen og hun tager mål, sætter streger og får da også stukket mig i
siden med nålen en enkelt gang eller to. AV! (billeder kommer senere)
Vi aftaler at jeg kan komme forbi i morgen
inden klokken 10.00.
Det er ikke hver gang man er heldig, men det
er prøvet og der er da også lidt minder forbundet med det ;-)
Sidste aften i Hoi An og drengene har booket
en bar til os, King Bar, som ikke ligger langt fra Cargo hvor vi selvfølgelig
skal spise igen.
Da vi kommer til baren er vi næsten de eneste
der er der, så vi har det meste for os selv og får hurtigt bestilt øller og
drinks i baren.
Nogle starter så med kortspil, andre pool, nogle tredje beer pong og de helt fjerde sidder bare og hyggesnakker.
Der danses med de lokale på gaden i Hoi An
Nogle starter så med kortspil, andre pool, nogle tredje beer pong og de helt fjerde sidder bare og hyggesnakker.
Der går selvfølgelig ikke længe før stedet
sejler og vi har overtaget musikken, på med noget dansk sing-a-long og så kører
bussen! Der er dans, isterningeleg, jeg-har-aldrig, scoringer og jeg ved ikke
hvad ellers der ikke er der.
Vi skal jo også først være klar til klokken
12.00 i morgen, så vi tager heller ikke tidligt hjem.
Vi har endnu en super hyggelig aften med
massere af sjov og spas, gode minder og ballade.
Inden vi går i seng, får vi selvfølgelig
larmet en god del, så vi er sikre på at de andre gæster virkelig hader os, men
vi rejser jo som sagt i morgen – så what to do.
Godnatsmæk fra værelse 317 hvor Mette og
Caroline nu er gået kolde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar