D. 6 Januar. Nu er dagen endelig oprandt. Jeg er spændt, glæder mig og tror det bliver røv fedt!! Det sværeste bliver afskeden med verdens allerdejligste familie. Mor Lisa, far Claus, lillesøster Sille og min betteskid Siggi. De bliver det sværeste at undvære på hele turen, de 5 måneder som er den første omgang jeg er afsted.
Det er først da jeg sætter mig i flyet at det virkelig rammer mig. Det er NU det sker! Og så kommer tårerne, men jeg vidste de ville komme nu de ikke allerede var kommet i lufthavnen ved afskeden… Og det er jo som det skal være. Hårdt, men på den gode måde.
Vi har været på en længere tur for at komme hertil. Først hed det København - Dubai, en enkelt overnatning i Dubai men tidligt op igen og med flyet fra Dubai - Ho Chi Minh City.
Her er varmt og lummert og et bad har været tiltrængt.
Vi bydes velkommen af vores utrolige friske og københavnske rejseleder Signe - hende skal vi helt garanteret få en fed tid med. Hun er frisk, udadvendt, smilende og en anelse rapkæftet - det er lige mig ;-)
Vi starter med længe ventet aftensmad på en lokal vietnamesisk restaurant. Det er ikke det helt "vilde" måltid, men efter mange timer på kun flymad er alt velkommen.
Der går ikke længe før vi vender tilbage mod hotellet for at få vores bad og hoppe under dynen.
Vi bliver delt ud på 2-mands værelser og jeg skal sove med Anne-Sofie - Hun virker bare skide søde og frisk :-)
Pludselig får jeg en besked fra min SiggiWiggi og jeg tænker at det ville være skønt at få afprøvet Skype, om det virker, så vi forsøger… Efter et par gange går den igennem og der sidder min sovekammerat og så endda på mit værelse (eller hans værelse nu, som han siger), tårene triller stødt ned ad kinderne, en blanding af savn og glæde. Jeg er godt klar over at det vil være hårdt at se dem hver gang, men dejligt og lettende også.
Heldigvis virker Siggi ikke en døjt påvirket og fortæller mig bare om skolen og alt derhjemme - Dejligt.
Ude godt, men hjemme er altid bedst og det kommer jeg jo heldigvis også, så snart jeg er mættet af 5 måneders herlige oplevelser og mange dejlige mennesker :-)
Men nu har klokken snegt sig om på 00.40 og jeg vil begive mig ind i drømmeland.
Vietnamesiske kys og kram Ninaa
Ingen kommentarer:
Send en kommentar