I dag er alle rimelig smadret efter byturen igår. Vi kom først hjem ved en 4-5 tiden og skulle allerede være klar til kl. 08.30 hvor turen går mod Cu Chi Tunnels med Mr. Bien og historiebogen!
Fy for en skefuld, nogle af kastet op i nat, nogler overveje at gå ud og lave finten med fingeren i halsen, drengene sidder på tønden det meste af dagen, vi bliver køresyge og det hele er generelt bare skiiiiiiiide godt ;-)! Gudskelov har vi eftermiddagen fri og vi er blevet overbevist om at vi senest er hjemme ved en 14-15 tiden (skal så vise sig at være heeelt forkert)...
Men op det kom vi da, og alle mand endda. Så vi tog med bussen fra hotellet omkring kl. 08.30 og satte kurs mod Cu Chi Tunnels som Mr. Bien siger tager en time. Da vi så to timer senere er fremme er det igen tid til toiletbesøg og tonsvis af vandkøb. Mr. Bien har lovet at gøre turen kort, og jeg tror også at han hurtigt fornemmer at entusiasmen har nået nye lavpunkter ….
Vi er endelig klar til at komme ude og se de her berømte tunneller vietnameserne byggede under krigen. De er meget berømte og en stor del af deres kultur.
The Cu chi Tunnels og the Gorilla Force som vietnameserne kaldte sig brugte de her meget trænge tunneller som skjulested for amerikanerne. De sikrede dem især mod de store bomber der til tider blev smidt og som indeholdt napalm/gift.
De første tunneller blev bygget i 1948, hvor hver familie havde bunkere under deres huse og haver. Der var bare det problem at franskmændene fandt frem til dem og blot åbnede lågen og skød dem. Så de havde bruge for nye og smartere metoder og begyndte derfor at forbinde alle de her bunkere i forskellige tunnel systemer. De blev senere hen udvidet og gjort endnu mere kompliceret.
De byggede tunnelerne med så simple redskaber som en hakke lavet af metal og træ og så en flettet træ kurv til at fragte jorden væk med.
Hver gang amerikanerne eller franskmændene søgte med helikopter eller soldater på landjorden kryb vietnameserne i skjul i tunnelerne, de kunne være der i alt fra 1-10 dage og sommetider mere.
De brugte fx hængekøje til at sove i og samtidig skabe lidt cirkulation i rummene under jorden. De byggede også flere rum i rum, således at når de lavede mad kom der ikke en kæmpe røgsky op fra jorden (som let ville kunne ses af en helikopter), men kun en lille smule røg ad gangen og som let kunne forveksles med en tåge. De kunne finde vand ved ca. 15 m. dybde, lidt mindre til tider og filtrere det med deres tøj eller stof så de kunne drikke det. De lavede sandaler ud af gummidæk og et dæk gav cirka 50 sandaler! De steder de havde lavet små forhøjninger med huller i til luft eller de steder der kom røg op, gned de chili og peber indvendigt i hullerne, så hvis der kom soldaterpatruljer der havde hunde med, ville hundene komme til at nyse og ikke være i stand til at snuse sig frem til dem.
Hele tunnelsystemet bestod af tre forskellige levels, som gik helt ned til 8-10 m. På level 3 som var længst nede, var det meget svært at trække vejret og der var ikke meget luft at gøre med - men det kunne alligevel lade sig gøre !!
De havde også en masse fikse fælder rundt omkring for at skanse sig lidt imod fjenden.
Der døde totalt 1 million vietnamesere og kun ca. 58.000 amerikanere.
Vi prøvede at få lov at gå igennem nogle af de her meget trænge og små tunneler og det var SÅ klaustrofobisk og jeg kunne ikke klare den der var 100 meter lang, det var simpelthen forfærdeligt. Nogle fra gruppen var endda nede på level 2 og de sagde at allerede der var det meget svært at trækker vejret og ekstremt lummert og ubehageligt, så kan slet ikke forstille mig hvordan det må have været at bo der i 10 dage eller bare bygge tunnellerne !!!
Det er både fascinerende og skræmmende og virkelig stærkt gået, også selvom at de er ret små i forvejen ;-) Så endnu en oplevelse krydset af!
Som det sidste var der nogle der var ude at prøve at skyde med AK47 osv., men den sprang jeg lettere og elegant over - det var der ikke noget behov for fra min side :-)
På hjemturen sluttede vi af med et hurtigt visit på et sted hvor de groede gummitræer. Og allerede der var klokken 15.30 ca. og vi havde 2 timer hjem, så den tidsplan røg helt ud af vinduet - Men sådan er det med de vietnamesere, det tager de slet ikke så nøje på… heheh :-)
Træerne var rimelig sjove og fulde af ridser der ligesom skulle få "gummien"/"latexen" ned i kokosskålene der var bundet fast mit på træet.
Når man så havde fået fx. 100 ml latex, skulle det bare blandes med 100 ml eddike og så var det ellers klar til at blive eksporteret til andre lande.
Det var meget sjovt at se og man kan slet ikke forstille sig at et træ kan være med til at skabe noget så "kunstigt" som latex og gummi !!
Endelig nåede vi hotellet! Nu skal der bare slappes af og pakkes til imorgen hvor der er afgang 07.00, med kurs mod Nha Trang.
Jeg får lige snakket lidt mere med Cille og aftaler samtidig med Anne-Gine og Pernille at vi stikker hovederne sammen kl. 19.00 for at finde lidt at spise. Det er rart ikke at have de vilde planer og bare få lov at slappe af og snakke med Cille. Og jeg er også lige hurtigt oppe ved Signe for at spørge om hun vil hjælpe med det med de penge imorgen på den 10-timers bustur mod Nha Trang, og får samtidig en krammer og fortæller hende om mit hjemve. Hun er bare skide cool og herlig som altid og det hjælper med en krammer :-)
Klokken bliver 19.00 og vi finder et stille og rolig sted ikke langt fra hotellet, får en ok middag og smutter videre for at finde en kiosk at købe lidt snacks til den lange bustur imorgen. På vejen hjem kommer vi forbi en spændende butik, som sælger håndlavet keramikting - Vi stikker hovederne ind og det ender med at både Pernille og jeg satser og køber noget med hjem. Det er vildt flot, men vi er lidt spændte på at se om det holder til de næste 4 1/2 måned ;-)
Hvad syntes i?? Lækkert ikke :-) Og så til ingen penge altså - Er vild med de ding-dongs!
Nu har vi fået pakket, taget et bad og er ellers riiiiimelig putteklar. Cille og jeg smækker en film på at falde i søvn til.
Hygge så længe !!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar